Ansættelseskontrakten udgør det juridiske fundament for ethvert ansættelsesforhold og fastlægger rettigheder, pligter og rammer for samarbejdet mellem arbejdsgiver og medarbejder. En veludarbejdet kontrakt er afgørende for at skabe klarhed, forudsigelighed og tryghed for begge parter – og for at forebygge tvister under og efter ansættelsen.
Vi rådgiver om alle aspekter af ansættelseskontrakter og ansættelsesvilkår. Rådgivningen omfatter både udarbejdelse af nye kontrakter og gennemgang eller tilpasning af eksisterende aftaler i lyset af gældende lovgivning, retspraksis og forretningsmæssige behov.
Efter ansættelsesbevisloven skal alle væsentlige vilkår i ansættelsesforholdet fremgå skriftligt, og den seneste retspraksis stiller skærpede krav til både indhold, klarhed og rettidighed. Mangelfulde eller uklare kontrakter kan medføre godtgørelseskrav og skabe usikkerhed om rettigheder og forpligtelser. Vi bistår derfor med at sikre, at kontrakter lever op til de gældende krav og samtidig er tilpasset den konkrete stilling og organisation.
Vores rådgivning omfatter blandt andet
Udarbejdelse og gennemgang af ansættelseskontrakter for alle medarbejdergrupper, herunder funktionærer, timelønnede, ledere og direktører
Vurdering og tilpasning af kontrakter i forbindelse med ændrede vilkår, forfremmelser eller omstruktureringer - Rådgivning om ansættelsesformer, herunder tidsbegrænsede ansættelser, deltidsansættelse, projektansættelse og fleksible ansættelsesformer
Juridisk vurdering af prøvetid, opsigelsesvarsler og fratrædelsesvilkår
Rådgivning om konkurrencebegrænsning, herunder brugen af konkurrence-, kunde- og ansættelsesklausuler samt overholdelse af reglerne om kompensation og gyldighed
Incitamentsordninger, herunder bl.a. bonusaftaler, provision, personalegoder og fleksible lønpakker
Vi bistår også i forbindelse med forhandlinger om kontraktvilkår – både ved indgåelse, ændring og ophør – og sikrer, at aftalerne afspejler parternes reelle hensigt og samtidig er juridisk holdbare.
